Decentrale ventilationsanlæg er velegnede til skolerenoveringer
Med Airmasters ventilationsanlæg kan mange skoler få en energivenlig og fleksibel ventilationsløsning, som er meget brugbar ved renoveringer, hvor der ikke altid er plads til omfattende rørføringer og tid til nedlukning i længere tid.
Der er stor opmærksomhed på betydningen af et godt indeklima i klasseværelserne, hvor en sund luftkvalitet medvirker til, at eleverne bedre kan koncentrere sig og ikke bliver trætte sidst på dagen efter lang tid i lokalet. Her tilbyder Airmaster decentrale ventilationsløsninger, som er nemme at montere i ét lokale ad gangen og desuden er energieffektive, hvad der også er vigtigt i denne tid. På Roskilde private Realskole har de valgt en løsning fra Airmaster med diffus indblæsning gennem loftet, som ikke er synlig.
”Nogle af anlæggene er installeret i de lokaler, hvor det i første omgang er lavet i forbindelse med nye lofter, så det er meget diskret. Desuden har skolen valgt Airlinq Online, vores egenudviklede webportal, hvor de har mulighed for overblik/overvågning af bl.a. flow, luftkvalitet og temperatur, og den tekniske medarbejder på skolen kan regulere efter behov,” forklarer René Haahr, Area Manager hos Airmaster.